Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skolens principper

Sidens indhold

  1. Skole-hjemsamarbejdet
  2. Fagfordeling
  3. Timeløse fag
  4. Forældrebetaling til lejrskoler og lignende
  5. Forældrearrangementer


1. Princip for skole-hjemsamarbejdet

Samarbejdet mellem forældre og skole er af afgørende betydning. Et åbent og tillidsfuldt samarbejde er en vigtig forudsætning for, at skolens pædagogiske arbejde med børnene lykkes. Skole-hjemsamarbejdet bygger derfor på flg. grundholdninger:

  • Forældrene vil deres børn det bedste.
  • Det er skolens ansvar at samarbejdet fungerer.
  • Samarbejdet skal bygge på ligeværdighed.
  • Samarbejdet skal bygge på, at der gennem dialog opnås en fælles forståelse.
  • Fokus på elevens og forældrenes styrkesider.

Derfor tager skolen initiativ til: 

  • Indskrivningsmøder, hvor skolen kan lære så meget som muligt om det enkelte barn.
  • Tæt kontakt til forældrene gennem elevens kontaktbog/forældreintra, telefonisk kontakt samt møder efter behov.
  • Vejledning til forældre om, hvor de kan henvende sig, hvis de har brug for hjælp.
  • Forældrearrangementer, 1 årligt forældremøde i efteråret, hvor periodeplan præsenteres samt 2 årlige arrangementer, jul og sommer, hvor forældrene kan lære de andre forældre at kende.
  • Der afholdes to årlige konferencer med deltagelse af forældre, kontaktpersoner og ledelse.

Herudover kan PPR, sagbehandler m.v. inviteres med efter behov.


2. Princip for fagfordeling

På Pindstrupskolen undervises efter folkeskolelovens minimumstimetal. Der henvises i øvrigt til §5 i Folkeskoleloven.


3. Princip for timeløse fag

Undervisning i de timeløse fag (§7) varetages af de enkelte teams lærere. Undervisning i uddannelse, erhvervsvejledning og arbejdsmarkedsorientering tilrettelægges  i samarbejde med UU Djursland.


4. Princip for forældrebetaling til lejrskoler o.l.

Den gældende tarif for opkrævning af beløb til mad, forplejning m.v. anvendes mht. forældrebetaling til lejrskoler. Med henblik på at skaffe midler til lejrskoleophold må der fra personalets side gerne søges fonde, afholdes indtægtsgivende arrangementer, arrangeres arbejdsdage m.v.


5. Princip for forældrearrangementer

Der afholdes juleafslutning i grupperne hver for sig, idet skolen nu er så stor, at det ikke kan lade sig gøre at samle forældre, elever og personale i gymnastiksalen på en gang. Ledelsen kommer på besøg rundt i grupperne.

Ved sommerafslutningen som kan foregå udendørs, vil der være en fælles opstart, hvor man får sagt farvel til evt. afgangselever og evt. personale , der forlader skolen