Pindstrupskolens konsulentteam kan bl.a. varetage følgende opgaver:
- Kurser, oplæg og supervision i handicapforståelse, diagnoser/typer af vanskeligheder samt idéer til praksis og tilgange for både internt personale og medarbejdere i Syddjurs Kommunes skolevæsen.
- Fyraftensmøder med interne/eksterne oplægsholdere.
- Observationer og kollegial sparring vedrørende konkrete elever
Emner, vi bl.a. kan vidensdele om:
- Low Arousal – viden om hvordan man kan håndtere situationer med problemskabende adfærd. Hvordan kan signalerne aflæses, og hvordan kan den voksne agere konfliktnedtrappende?
- Atlass, et stress- og trivselsperspektiv – viden om de faktorer vi skal være opmærksomme på i arbejdet med børn med udviklingsforstyrrelser og andre diagnoser – fx viden om hvorfor nogle børn stresses nemt, ressourcer hos barnet samt metoder til at fremme trivsel og reducere stress.
- Visuelle støttesystemer – vejledning i udarbejdelse og anvendelse af forskellige visuelle systemer der fremmer børns overblik og læring.
- Social kognitiv træning – vejledning i hvordan der kan arbejdes med at lave strategier og aftaler med eleverne, og eksempler på belønningssystemer og sociale historier.
- Børnesamtaler – hvordan føres den værdsættende samtale med børnene? Idéer til gode samtaleteknikker.
- Indretning af undervisningsmiljøer og rum til elever med specialpædagogiske behov.
- Forældrevejledning og -samarbejde.
Hvis man ønsker at gøre brug af skolens kompetencer inden for specialundervisning, så kontakt skoleleder Lone Bridal Hansen.
Skolens konsulenter
Lotte Avnby
Er læreruddannet og har arbejdet med specialundervisning siden 1996, primært inden for autismeområdet. Derudover har Lotte arbejdet som afdelingsleder, vejleder og kursuskoordinator indenfor børneområdet. Lotte har tidligere været 7 år på voksenspecialområdet, hvor hun bl.a. fungerede som VISO-specialist.
- Uddannet lærer
- Grunduddannelse i tegnsprog
- Udannet konflikthåndteringsinstruktør (Studie III)
- Uddannet seksualvejleder
- Supervisionsuddannelse Supervision i rollen som konsulent, Videnscenter Sølund Skanderborg
- Underviser på neuropædagogisk efteruddannelse
Louise Herbsleb Høegh
Mange års erfaring inden for specialområdet. Louise har fungeret som lærer, vejleder, pædagogisk leder, underviser, supervisor og specialpædagogisk konsulent – både på specialskoler og på voksenhandicap-området. Har undervist på neuropædagogisk efteruddannelse .Hun har også været rådgivende VISO-specialist under Social- og Boligstyrelsen.
- Uddannet lærer
- Læsevejleder – og vejleder, Pædagogisk Diplomuddannelse, VIA University College
- Projektledelse, Diplomuddannelse, VIA University College
- Supervisionsuddannelse Supervision i rollen som konsulent, Videncenter Sølund Skanderborg
Har derudover arbejdsmiljø – og MED uddannelse.
Kurser i blandt andet: Autisme, ADHD, ATLASS, neuropædagogik, Tegn Til Tale, Studio III konflikthåndtering, TEACHH, Alternativ Supplerende Kommunikation (ASK), Intensive Interaction, Synlig læring m.fl.
Signe Lo Scott Larsen
Har flere års erfaring inden for både almen- og specialområdet og fra området vedrørende spiseforstyrrelser og selvskade. Er uddannet pædagog og har bygget ovenpå med en kandidat i pædagogisk psykologi. Signe har i sit virke fungeret som pædagog, underviser, koordinator og konsulent.
- Uddannet pædagog
- Cand.pæd i pædagogisk psykologi – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse – DPU, Aarhus Universitet
- Masterclass i Atlass – Et stress- og well-being-perspektiv i arbejdet med mennesker med udviklingsforstyrrelser – ved studio III England, akkrediteret ved Birmingham City University
- Kursus i mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR) – Aarhus Universitet
- Low Arousal-trainer – Underviser og instruktør i Low Arousal tilgangen – ved Studio III England
- Atlass-instruktør – Underviser i Atlass-programmet – ved Studio III England
- LASER-programmet – Underviser i Low Arousal-tilgangen skræddersyet til skoleregi – ved Studio III England
Fælles for skolens konsulentteam er bred erfaring med undervisning af og faglig vejledning til fagprofessionelle med afholdelse af temadage, oplæg og særligt tilrettelagte kurser til skoler samt supervision og sparring internt i organisationen.
Skolens konsulentteam deltager løbende i relevante temadage og konferencer .